Ljungby Maskin foretager væsentlig opgradering og fejrer samtidig hjullæsser nummer 4.000.

26 november, 2019

De nye trin V-emmissionsgrænser for dieselmotorer træder i kraft den 1. januar 2020. Ljungby Maskin er desuden i gang med at opgradere med vigtige forbedringer af hele maskinkonceptet. Nyt styresystem og endnu bedre førermiljø. Samtidig fejrer virksomheden, at den har leveret hjullæsser nummer 4.000.

Miljøvenlige motorer

Ljungby Maskin har tre motorer i sit maskinudvalg. I de lavere kapacitetsklasser fra L9 til L20 anvendes en motor fra AGCO i Finland, og derefter er det Scania, der gælder. Med trin V opfylder man nu de nye miljøkrav i henhold til EU's maskindirektiv. Motorerne anvender den nyeste rensningsteknologi med en kombinationen af AdBlue og partikelfilter.

Motorerne er valgt med henblik på at give maskinerne den ekstra kraft, som Ljungby er kendt for. En yderligere finesse er, at motorerne nu er udstyret med hydrauliske ventilløftere, hvilket giver både lavere brændstofforbrug og lavere driftsomkostninger.  Hele hjullæsserprogrammet har naturligvis Lock-Up i gearkassen som tilvalg.

Marketingchef Benny Granath: "Det kræver en ret stor indsats at skifte motorer, men vi har handlet proaktivt og benyttet lejligheden til at kombinere højere miljøkrav med endnu bedre ydelse. Vores kunder køber ofte Ljungby, fordi hjullæserne har ekstra power indbygget i hele designet, og nu får de endnu mere."

Nyt moderne styresystem

Den anden store forandring er en væsentlig opgradering af styresystemet. Nu har man lagt sig i front, også når det gælder denne del, og lever op til de høje krav på markedet.

Systemet bygger på den seneste Parker/ICAN-teknologi og er naturligvis helt digitalt og dermed meget fleksibelt. Det mærker man straks inde i førerhuset på den nye robuste og lyssikre skærm. Den er praktisk placeret på et fleksibelt beslag til højre for føreren og giver et godt overblik over alle indbyggede funktioner. Og man kan naturligvis foretage personlige indstillinger. Nu er det også betydeligt nemmere at tilføje og tilpasse forskellige funktioner mere individuelt direkte via skærmen.

Ljungby Maskin er jo kendt for sin store fleksibilitet og tilbyder en masse ekstrafunktioner, som nemt kan integreres i maskinen, hvilket andre producenter plejer at klassificere som specialtilpasninger. Med det nye system bliver det endnu lettere også at integrere sådanne funktioner. 

Mange forbedringer i førermiljøet

Der er foretaget en lang række forbedringer med fokus på udsyn, ergonomi, komfort, sikkerhed og effektivitet. Det nye styresystem har blandt andet skabt mulighed for forbedringer i førermiljøet.

Benny Granath: "Selvom vores førermiljø er udpeget til det bedste i branchen gennem uafhængige tests, er der altid noget, der kan blive bedre. Det nye styresystem betyder eksempelvis, at vi har flyttet en hel del funktioner fra knapperne på højre stolpe over til displayet i stedet. Stolpen bliver smallere, og funktion og udsyn bliver endnu bedre."

Der indføres en helt ny joystickstyring. Den er grundigt testet, ergonomisk og meget let at bruge. Ligeledes har man udviklet en praktisk fodpedal, som gør det nemt at løsne ratstammen for at indstille dens vinkel.

Affjedringen af førerhuset er nu endnu mere stabil og driftssikker. Affjedringen har fået en opdateret cylinderkonstruktion med flere nye komponenter, der er nøje testet og har større pålidelighed. Førerhuset er også udstyret med flere og mere effektive ventiler for at opnå et optimalt luftflow og klima samt en optimal afrimningsfunktion.

"Dialog er særligt vigtig for os hos Ljungby Maskin. Derfor føles det rigtig godt at kunne opfylde de nye krav fra omverdenen og desuden konkret bruge de idéer, vi har modtaget fra vores kunder. Det har vi gjort nu."

Ønsker du flere oplysninger?

Kontakt marketingchef Benny Granath
Telefon +4670 638 25 01
E-mail Benny.Granath@ljungbymaskin.se 


De nye trin V-emmissionsgrænser for dieselmotorer træder i kraft den 1. januar 2020. Med trin V opfylder man nu de nye miljøkrav i henhold til EU's maskindirektiv. Motorerne anvender den nyeste rensningsteknologi med en kombinationen af AdBlue og partikelfilter.


Der er foretaget en lang række forbedringer med fokus på udsyn, ergonomi, komfort, sikkerhed og effektivitet. 


Det nye styresystem betyder eksempelvis, at man har flyttet en hel del funktioner fra knapperne på højre stolpe over til displayet i stedet. Stolpen bliver smallere, og funktion og udsyn bliver endnu bedre.


Der indføres en helt ny joystickstyring. Den er grundigt testet, ergonomisk og meget let at bruge. 


Affjedringen har fået en opdateret cylinderkonstruktion med flere nye komponenter, der er nøje testet og har større pålidelighed.